Talent is overrated
“Talent is overrated” er en af de bedste og mest overbevisende bøger, jeg har læst om emnet: talent. Med afsæt i cases som Mozart og Tiger Woods argumenterer Geoff Colvin for, at talent ikke findes. Og hvis det gør, er det ligegyldigt. Nøglen til world class high performance er derimod det koncept, som forskerne kalder “deliberate practice”, en måde at træne på, som er ekstremt krævende og målrettet. Det er ALL IN! /rasmus
Seneste kommentarer
Tommy Krabbe on Noma er verdens bedste, fordi de er udanske!:
"Jeg kunne ikke være mere... [...]"Lena Baek-Madsen on Noma er verdens bedste, fordi de er udanske!:
"Fed artikel Man... [...]"Martin Mark on Noma er verdens bedste, fordi de er udanske!:
"Hold nu op.. Hvor er jeres... [...]"C. Strand on Noma er verdens bedste, fordi de er udanske!:
"Kan kun give dig 100% ret.... [...]"Sanne Holm on Noma er verdens bedste, fordi de er udanske!:
"Sidder med et stort smil på... [...]"
Meld dig til nyhedsbrevet
Tilmeld dig Danmarks bedste nyhedsbrev om toppræstationer og bliv blandt de første til at modtage den bedste og nyeste inspiration fra hele verden.
Leder DNA
Rasmus Ankersens bestseller "Leder DNA", der uden omsvøb gik i blodet på 25 topledere, har nu solgt 10000 eksemplarer. Få fat i guldet ved at klikke her - og læs mere om de 10 mønstre!
En vinders DNA
Lær at bruge den mentalitet, der kendetegner verdens største top performere til at skabe passion og nå jeres mål. Rasmus Ankersen har i årevis studeret verdens top performere inden for både kunst, sport, videnskab, erhvervsliv og politik.
Kompagnistræde 14D, 1209 København K - Tlf.: +45 2273 2176 -
Hej Rasmus!
på foranledning af min gamle ven og holdkammerat steinlein, har jeg læst bogen en vinders dna – den har god gennemslagskraft iøvrigt…
jeg er selv igang med en master i læreprocesser på aalborg universitet og ønsker faktisk at se på de lærerprocesser som talentudviklingen omfatter indenfor fodboldspillet (jf. denne blog og din kommende bog)… i den forbindelse har claus nævnt at det kunne være nyttigt at tale med dig, og det kunne efter at jeg har set dine mange projekter absolut være interessant, idet dine betragtninger i mine øjne er essentielle, dog kan jeg ikke 100% øjne din holdning til talent her på hjemmesiden, men du kredser om at det næppe har signifikans i forhold til commitment – absolut et diskuterbar punkt i mine øjne, omend jeg følger dig langt hen ad vejen… endelig må det også være væsentligt for diskussionen at definere talentbegrebet…
nå men jeg regner med at steinlein indgår i min empiri og håber måske også at vi kunne tage en snak til forhåbentlig gensidig inspiration…
ps. hvordan kan du vælge de blå – når du er i de rødes by – gerrard er jo klart større end roney…
vh. henrik (liverpoolfan)
Hej Henrik…
Lyder spændende, hvad du har gang i. Min egen bog, som jeg skriver intenst på lige nu, handler præcis om talent. Findes det? Og hvis det gør, hvad betyder det så? Hvis jeg kan hjælpe, tager jeg gerne en snak med dig om det. Skriv en mail til mig på rasmus@winnerslab.dk efter 10 september, hvor jeg gerne skulle være på den gode side af min deadline:)
Stor hilsen
Rasmus
ok – det vil jeg gøre… jeg har faktisk to opgaver som jeg har besluttet at lægge indenfor fodboldtemaet.. en halvstor opgave om spilintelligens… og så et speciale, som jeg håber på må omhandle en livsfilosofisk vinkel på den indre motivation, der kickstarter enhver karriere i samspil med et eksistentialistisk aspekt, hvor talentet socialiseres i klubben (finpudses) – problemstillingen bliver så hvordan det umiddelbare doceres med det bundne, og hvordan den perfekte syntese skabes – en syntese, der ikke er et kompromisagtigt kludetæppe, men en transcendental løsning, der rummer en synergieffekt…
håber du kan genkende problemstillingen og bidrage positivt til belysningen – når du får tid…
god fornøjelse med skriveriet – måske kommenterer jeg undervejs…
ps.
til din orientering har jeg enkelte superligakampe med steinlein i aab inden han flyttede til ikast (min blodbror og jeg boede faktisk sammen i flere år) – der iøvrigt var mere interesseret i mig i sin tid… determinisme? den tror du jo ikke meget på i ‘en vinders dna”… Min baggrund er altså omkring 100 superligakampe og tilsvarende antal divisionskampe.
Dernæst har jeg været folkeskolelærer i en periode, men brænder nu for at komme videre i tilværelsen – gerne indenfor fodbold, filosofi eller pædagogik (måske i en kombination)
trænermæssigt har jeg været ass. for aab u19 liga i de sidste par år og har i dette efterår U14…
nå – men håber vi kan få en aftale istand efter den 10/9 – jeg kommer ihvertfald på besøg på fcm, hvor du ifølge claus også huserer af og til…
Hvorfor er “idrætstalenter” oftest født i første kvartal/halvår!!!
Min datter går i en såkaldt eliteidrætsklasse med mange “talenter”. Hun spiller fodbold, men hun deler en egenskab med de andre “talenter” fra andre idrætsgrene: De er næsten alle født i første kvartal, eller i første halvår. Kun een ud af 16 elever i hendes klasse er født i sidste kvartal. Samme tendens går igen på stort set alle ungdomslandshold i fodbold. Tag fx u-16 landsholdet for drenge: Kun ganske få af spillerne er født i sidste halvår og uforholdsvis mange i de første måneder af året. Fødes der flere talenter i de første måneder af et år… nej vel… rigtigt mange “talenter “dømmes ude simpelthen fordi de er født senere på året og derfor i barndommen fysisk og mentalt er bagefter de andre, og ikke får samme opmærksomhed af trænere osv. Er det godt for talentudviklingen, og er det et i sig selv et “talent” at man er født i januar?
Hey Keld… Super relevant kommentar. Jeg skriver lidt om det i min ny bog “Opdragelse af en vinder”. Det er jo en katastrofe, at vi på forhånd afskærer 50% af talentmassen minimum. Men det bunder, som jeg ser det, ofte i trænere, der vil vinde NU! Og derfor vælger de selvfølgelig de spillere med de fysisk bedste forudsætninger. Men det er jo ikke talentudvikling. God talentudvikling handler om at kunne se igennem de nuværende “manipulerende” niveau og se efter potentiale. En svær øvelse, men som kræver at talenttrænere lægger deres eget ego på hylden. Har du læst Malcolm Gladwells bog “Outliers”?
interessant debat om talent findes eller ej…
nu er jeg fodboldfanatiker, og tager udspring derfra. Hvis det ikke er naturtalent der har gjort zidane, thierry henry, messi, maradona, pele til megastjerner – hvad er det så???????
Okay selvfølgelig har masser af træning fra de trådte deres barnesko udviklet og slebet deres talent-men har deres holdkammerater og modstandere i div. ligaer ikke fået den samme mængde træning-så hvorfor blev de ikke lige så store fodboldspillere?
Er der ikke nogle elementer i fodbold: dribling i høj fart, tekniske lækkerier, sparketeknik, som man SKAL have noget ekstraordinært talent for -for at blive en megastjerne? Det jeg mener er-er der ikke nogle svære detaljer, som langt de fleste simpelthen aldrig ville kunne lære-om de så lagde 60.000 træningstimer i det? det kunne være interessant at høre din mening om min argumentation.
mvh flemming madsen
Hej. Nu må jeg se om dette kommer igennem.
Jeg går en del op i talentudvikling, nu indenfor fodbold, men det gælder vel alle discipliner. 10000 timers regel er meget sigende; det viser hvor mange timer der skal lægges i rigtig træning. Så flid eller “deliberae practice” betyder en hel del. Men det må være sådan at de største stjerner også har generne med sig, idet de hurtigere end andre kan tilegne sig færdigheder indenfor de 10000 timer. En normal udøver vil have brug for 50 år for at opnå samme niveau som en talentfuld spiller, som måske kan nøjes med 15-20 år. Derfor ser vi så få Zidane’er, Maradona’er, etc.
Men sagen er desværre den at mange talenter tror de kan det hele og glemmer at øve fordi de kommer så nemt til tingene.
Det er ofte også svært at sælge budskabet om at øve sig via mange træningspas herhjemme, hvor eks. fodbold ikke er så en indbygget del af kulturen, som man eks. ser i Sydeuropa eller Sydamerika.
Jeg tænker ofte på Uruguay, 3.5 mill indbyggere og så mange fodboldspillere i top- eller rimelige ok- klubber i Europa. Man skal huske at de ikke har EU pas eller noget, så det er sværere for dem at komme på hold, men alligevel. Det skyldes bl.a. miljøet i landet (man hører ofte sige, at drenge der ikke spiller fodbold……ja, det er uhørt så har man et problem som dreng).
Herhjemme hører vi til gengæld at man skal have lyst til at prøve forskelligt og se hvordan det går; det gør ikke noget hvis man skipper træning fordi det kan være for meget, etc.
Jeg er eks. tilhænger af at sætte store fodboldtalenter til at spille i en årgang ældre allerede fra en tidlig alder så man vokser op med følelsen at man skal kæmpe for tingene, i stedet for at man spadserer sig igennem det hele når man spiller i samme årgang. Problemet ligger blot i jan-marts situationen, hvor den lille supertalent ofte kan glemmes.
Jeg kan dog berolige med at mange trænere kender til dette og de store klubber ligeså. Oftere og oftere ser man små spillere blandt talenterne. Det ser lyst ud for dansk fodbold i hvert fald.
Alt i alt. Hårdt arbejde hjælper og man kan komme på et højt niveau. Men hårdt arbejde kombineret med naturtalent…: det giver et mesterstykke….Messi, Maradona, Ronaldo, Federer, Tiger Woods.
Alfredo Zolin
Hey Alfredo… Super spændende kommentar. Jeg tror, du har fat i noget helt rigtigt. Ofte bliver supertalenter båret frem, og de møder ikke den kritiske masse af modgang/modstand, der skal til for at udvikle det rigtige “mindset”. Hvor meget du får ud af dine 10.000 timer handler også om, hvordan du træner. Vedr. gener betyder de selvfølgelig noget, men jeg tror, de betyder mindre, end de fleste tror. Jeg har det også sådan, at betyder de 10%, 40% eller 90%… I don’t know, men så lad os koncentrere os om de 90%, 60% eller 10%, som vi kan gøre noget ved. På en måde tænker jeg, at selve troen på talent kan være begrænsende. Det var mit “sure opstød”. Tak for inputtet til Alfredo. Er der andre kommentarer? Rasmus.
Hej igen.
Først og fremmest tak for en spændende site med de mange videoer med gode indslag. Har været igennem det hele nu, tror jeg nok. Meget lærerrigt. Dejligt også at høre nogle synspunkter og velfunderede teorier om begrebet “talent” som vender om på vante forestillinger.
Det er godt at få andre briller på.
Nu arbejder jeg også indenfor ledelse (dog kun begynder), men kan se de mange paralleler der er med at være fodboldtræner.
Jeg brænder meget for det her med hvad talent er for en størrelse, så jeg kan blive ved. Her et input, når du nu beder om flere kommentarer….
Jeg bruger ofte sproganalogien i forbindelse med begrebet talent: “kinesiske børn må være meget kloge, de kan kinesisk allerede som 6-8 årige; imponerende”. Måske, men er det ikke blot et spm om at de begyndte tidligt nok og hele tiden har været udsat til et miljø hvor man talte kinesisk?
Så ja, det handler også om at begynde tidligt.
Man kan også begynde lidt sent, eks. som 15-20 årige og øve sig og øve sig, endda mere end 10000 timer, men ligemeget hjælper det. Man vil være god, men aldrig på niveau med een der har lært det fra 0 år. Kender det fra mig selv med det danske sprog. Folk vil altid høre at jeg ikke har lært dansk fra en tidlig alder.
Men har man derudover et sprogtalent så bliver den lille kinesiske dreng muligvis også forfatter, digter, …hvis han arbejder hårdt nok.
Det handler vel om det samme med sport.
Men desværre trænes/spilles der for lidt i de tidlige år, medmindre man har en far som Tiger Woods eller Mozarts, som jo gav hhv golf og music til deres børn med i modermælken.
Det er ligesom mere acceptabelt at “pace” (jeg vil hellere bruge “ydre-motivere”) børn til at læse matematik, music, balletdans, end det at ydre-motivere dem til at spille fodbold, tennis, etc.
Jeg vil vove den påstand at det største antal træningstimer (legetimer er et bedre passende ord) indenfor eks. fodbold bør ligge inden man når 14 år, måske 12 år, dvs inden guldalderen passeres og klodsalderen indtræder. Man kan træne så meget efterfølgende (ligesom med sprog), men man vil aldrig nå det niveau som dem der begyndte meget tidligt….og som måske er dem vi kalder de talentfulde…
Men det vi ser er at træningsmængden først forøges når guldalderen er passeret og der er det måske alt for sent. Man kan altid være i stand til at udvikle spillere med den rigtige attitude og et godt niveau. De kan blive proffesionelle og spille i udlandet (du kender vel til Islands situation med de mange spillere i Premier League og andre steder), men aldrig på et niveau som Messi, Maradona, Zidane, Laudrup.
Men jeg er enige i det udfordrende budskab at man skal aflive begrebet “talent”, eftersom de få såkaldte super-talenter får bevidst eller ubevidst at vide at de kan det hele og så er den hjemme. Selvtillid er vigtigt, vindermentalitet ligeså, men mindst lige så vigtigt er at opfordre og måle spillerne efter deres evne til at arbejde hårdt, uanset hvordan kampresultater (især blandt de yngre spillere) bliver. Når man et punkt hvor spillerne er bange for at begå fejl så har man et opskrift for fiasko (ligesom i erhvervslivet).
Denne er måske den største faldgrubbe der ligger i de mange talentprogrammer/talentakademier udover det at man får mange ting serveret i form af kunstofbaner, kørsel mm (selvom der er mange gode ting, herunder gode træninger, miljøet, faciliteter, etc), hvor børnene måske mærker i en al for tidlig alder at man ikke må lave fejl, for så er det en anden der få pladsen….. Man tager jo de bedste fra regionen og kampene skal jo vindes når man samler de bedste?
Det kan være jeg tager fejl, men jeg kan godt lide at drengene indimellem møder op til en elendig grusbane, under mørk, regn og næsten frostgrader og alligevel gennemfører træningen. Det kan være man ikke får meget teknik ud af træningen, men det er rigtig god mental træning, også for trænerne.
Jeg får den nye bog om talent til jul og kan kun glæde mig til at læse den. Har allerede gennemgået Vinders DNA og allerede hæftet mig ved at dem der kommer igennem ofte ikke er de største talenter.
Tak for indsatsen. Som du kan læse, har jeg selv været meget optaget af emnet.
MVH
Alfredo
p.s. Spillede selv fodbold i ungdomsårene på højt niveau indtil 16 års alderen og følte selv var meget habil. Begyndte at spille mere basket end fodbold og grinede lidt af min nærmeste konkurrent som jeg ikke kunne se havde teknik eller noget til at slå mig af pinden. Men han blev bare ved og blev måske den bedste på holdet, sådan all around. Jeg endte naturligvis på bænken og kunne ikke forstå helt hvorfor….Der var måske andre ting, men det er vel et klassisk eksempel. Har lært meget af den erfaring.
Jeg hørte dig (Rasmus) i radioen forleden, netop som jeg skulle ud at træne. Det blev så en noget kortere løbetur, da tiden var knap den dag.
Jeg er helt enig. Lidt talent er ikke af vejen, men det er træning og kvalificeret supervision, ønsket om at perfektionere og optimere hele tiden, der skaber de store stjerner.
Jeg har en gang læst/hørt og jeg husker ikke hvor. Det er dem, der var 2′ere i ungdomsårene, som i voksenalderen bliver de bedste. De tåler bedre modgangen og arbejder grundigere med deres teknik. Kunsten som træner må være at skabe et miljø, hvor det er naturligt at arbejde med svage sider, og hvor man præcis sætter overliggeren det rigtige sted og får motiveret andre til at arbejde med nærmeste udviklingszone.
Jeg har selv en søn på 11 år som blev danmarksmester her i 2009. Han startede som 8 årig og har altid trænet meget mere end hans konkurranter/kammerater, i dårligt vejr og med en stor interesse i at blive bedre helt fra start. I efteråret 2008 begyndte han så at rykke og indtil da havde han ikke vundet noget særligt. Og så i år blev han danmarksmester. Jeg kan se mange lighedstegn i dine bøger og til det som vi har været igennem de seneste 4 år.
Jeg tænker ofte på cykelrytteren Jan Ulrik, han kom med et stort talent “fra naturens side” uden selv at ville træne specielt meget. 3-4 måneder før hans sæsonstart vejede han 8-10 kilo for meget. Og han nåede kun lige at komme i god nok form til at deltage i Tur de France. Hvis han havde været lige så træningsivrig som Riis og Armstrong havde han haft muligheden for at vinde over dem alle.
Hilsen