Jo længere forskerne er dykket ned i historierne bag de såkaldte top performere, jo mere enige bliver de om, at årsagen til deres succes langt fra er en kort sprint, men snarere en udmagrende maraton. De har endda forsøgt at give håndslag på en meget præcis træningsmængde, der skal til for at opnå verdensklasse: de magiske 10.000 timer. 10.000 timers træning tager ca. 10 år, herudaf springer den såkaldte 10-års-regel, som nobelprisvinderen Herbert Simon lancerede med ordene:
»At opnå verdensklasse inden for et hvilket som helst domæne, fra matematik til violin til skak, kræver 10 års comittet træning.«
Eller som neurologen Daniel Levitin udtrykker det:
»I studie efter studie af både komponister, basketballspillere, forfattere, skøjteløbere, pianister, skakspillere og sågar kriminelle (hvis de ikke bliver fanget og sat i fængsel for mange gange), dukker de 10.000 timer op igen og igen. Det synes at tage hjernen så lang tid at bearbejde det, der skal til for at opnå verdensklasse.«
Hør her Malcolm Gladwell, forfatteren til Ouliers, give en indføring i konceptet bag de 10.000 timer:
Hej. Jep.
De 10000 timers reglen bruger man jo meget i børnefodbold når vi skal forklare forældre hvor meget der skal til hvis man skal nå topklasse på lang sigt. Men det er desværre ofte politisk ukorrekt at foreslå mange træningspas i en tidlig alder, selvom det faktisk er det der skal til for at skabe de bedste. Det er trods alt i en tidlig alder hvor man lærer bedst. Men vi kan opfordre til et stort aktivitetsniveau og til selvtræning derhjemme og fritiden.
I øvrigt, sikke en bog “Opdragelse af en vinder”. En øjenåbner af dimensioner! Supergod. Tak for det.
Man føler også pludseligt, som far og som børnefodboldtræner, at man har i sine hænder muligheden for at skabe topperformere, eks. inden for fodbold.
Teorien om det overvurderet begreb “talent” er enorm fascinerende. Kan nikke anerkendende til en hel del ting og rigtig god pointe at selve anvendelsen af ordet “talent” kan have en negativ virkning ved at fastlåse unge mennesker i et statisk billede.
Jeg læste også biografien om Alan Simonsen og mange af de ting går også igennem her (far med uforløste ambitioner, spil i stuen, opbakning fra far men ofte ærlig og hård overfor lille Alan….og Alan Simonsen…..han havde en lyst til at blive bedre….det er måske det der er talent).
Tænker også bare på at der er mange Simon Kjær derude som kunne have rykket men aldrig fik chancen fordi der blev selekteret for tidligt. I hans tilfælde fordi han modnede psykisk først sent. I andre tilfælde fordi små-fysisk eller langsomme spillere ej heller bliver selekteret, selvom man ved at det ofte er noget der kommer senere. Kan også forklare hvorfor talenter ofte bliver overhalet senere selvom talenter har haft en hel masse andre muligheder.
Fysik blænder lidt. Måske er selektering trods alt bedst efter 15 års alderen…hvor både fysik og hovedet bedre er med?
Fidusen ligger i at opretholde den såkaldte konsekvenstræning for så mange som muligt indtil den alder?
Kan næsten vædde min hat på at mange af de unge talenter i akademier og sådan er forholdsvis tidligt psykisk modne (hænger også fint sammen med jan-marts problematikken omkring det andet parameter, fysikken).
Fysik blænder lidt. Der er en afkrikans spiller på et belgisk klubhold som siges at være 16 år og som alle topklubber sukker efter. Jeg har aldrig set så stor en 16 årige. Freddy Adu igen?
“Talent”-miljøer. Jeg har også hørt foredrag om Island og en lille by ved navn Agranes. Enormt mange fodboldspillere som ender i top europæiske ligaer kommer derfra og ender som anførere på deres hold. Man laver ikke Messi og Maradona typer og dermed ikke topperformere, men til gengæld mange med rigtig god attitude.
Bekræftende også at flotte faciliteter ikke er svaret på hvordan man laver topperformere.
Og ikke mindst dejligt at få det med vigtigheden af futsal på banen. En lille ting omkring futsal: Det er ikke kun bolden og intensiteten pga 5v5 inkl. målmanden der udvikler, men også det faktum at der ikke er bander!. Det tvinger spillere til at bevæge sig mere uden bold, til at være fokuseret på ordentlige afleveringer eller finter for at skabe sig plads og desuden ikke at losse bolden. Afstraffelsen er prompte med bold til modstanderen. Enorm udviklende. Bruger det selv meget med de drenge jeg træner og det rykker! Desværre har SBU valgt at indføre det først i en sen alder. For sent i min verden. Det er svært at ændre på traditioner.
I Sydamerika er det enormt svært at anskaffe græsbaner med plads. Selv 11v11 baner er enorm små (på størrelse med 7v7 danske baner nogle gange). Der er til gengæld eksploderet en hel masse 5v5 baner (“futbol 5″ på spansk) over det hele, ofte hvor gamle fabrikshaller er blevet omformet til 5v5 baner (a la futsal) med kuntstgræs og der betales for en times forbrug. Det er god forretning for mange og der produceres mange gode spillere ad den vej. Der spilles til langt ud på aftenen. Privatinitiativet og den store fodboldinteresse går hånd i hånd her.
Forslag til videre forskning….hvordan er spillere som hører til top of the top som Maradona, Pele, Messi, Zidane, Romario, Baggio, Laudrup, Alan Simonsen, Ronaldo, Christiano Ronaldo blevet skabt. Er det fordi de har trænet 20,000 timer i stedet for 10,000 timer eller er der noget genetisk?
I DK laver vi gode spillere, men ikke på det niveau. Agger, Kjær, C. Poulsen, T. Helveg og den anden høje lyse forsvar som blev knæskadet har den rigtige indstilling, men kan ikke siges at være top of the top. De spiller ofte på det nederste 3.del af banen.
Tak for en supergod bog. Et must for alle, ikke mindst for positive forældre med uforløste ambitioner
.