Jeg er netop vendt hjem fra Iten i Kenya, hvor jeg i en uge har levet og løbet med de tusinder af kenyanske løbere, der enten drømmer om at blive verdensstjerner, eller dem der allerede er blevet det. Det er ikke én ting der gør Iten (et område i en radius af 60 km 2400 meter over havets overflade) til det miljø, der har produceret fleste verdensklaseløbere gennem tiderne. Det er derimod et samspil af en lang række faktorer, der tilsammen skaber et af verdens allermest komplette talentmiljøer. Her kommer nogle af ingredienserne i sovsen:
1. Kenyanernes foretrukne transportmiddel er at gå eller løbe. Det er ikke atypisk, at børn løber 10 km til skole og 10 km hjem igen. På den måde får de deres 10.000 timer meget tidligt og træner reelt til at blive verdensklasseløbere uden at vide, at det er det, de gør.
2. Iten er lokaliseret 2400 meter over havets overflade. Ilten i luften er sparsom, hvilket øger produktionen af røde blodlegemer. På den måde er stedet det perfekte miljø for udvikling af langdistanceløbere.
3. Løb er en vej ud af fattigdommen, og det er ikke motivation, kenyanerne mangler. Verdensstjernerne der træner i området (jeg løb en tur på 30 minutter og mødte fire verdensrekordholdere undervejs) er med til at minde de unge løbere om, hvad de kan blive til, hvis de træner hårdt. Og det gør de. Tre gange om dagen.
4. Verdensstjernerne kommer alle hjem til Iten for at træne. Selvom de har store huse og lejligheder, bor de ydmygt og primitivt i køjesenge på fem kvadratmeter. De sover, spiser og træner. Og så sover de, spiser og træner igen. Der er ingen facebook eller aviser til at forstyrre. Det er fuldt fokus på både træning og restitution.
5. I Iten er det muligt at leve for 5 dollar om måneden. Det er betyder, at det er muligt for langt de fleste at være fuldtidsatleter, hvis det er det, de ønsker. Det er ikke kun et højprestigejob, det er også et lavprestigejob på lige fod med at være skraldemand. Det betyder, at Kenya har en solid masse og bredde af løbere, der kæmper for at bryde igennem lydmuren. I modsætning er det i Europa mere er en risiko end en chance at være fuldtidsatlet, fordi leveomkostningerne er så høje.
6. Og så en lille en til alle kost og væskefortalerne. I de syv dage jeg boede i Iten så jeg to vandflasker. Selv ikke da jeg overværede et stævne for 2000 løbere i middagsheden omkring Ækvator, spottede jeg en eneste flaske. Heller ikke løber med pulsmålere. De har ikke brug for et instrument til at fortælle dem, at de er trætte, som en af løberne sagde til mig. Hmm… something to think about!
Det var seks stykker af kagen! Der er flere undervejs….:)
0 responses to “Born on the dirty track to paradise!!!” Add yours