Middag med The High Performance God

Skrevet mandag, 1. februar 2010 af Rasmus Ankersen. 0 kommentarer

I går var jeg et smut i Tallahassee i Florida for at møde Anders Ericsson, en videnskabsmand der har lavet de mest banebrydende studier af high performre. Blandt andet har Malcolm Gladwell baseret sin giga bestseller ”Outliers – The True Story of Success” på Ericssons arbejde. Når man har talt med Anders Ericsson, stiller spørgsmålene sig i kø: Hvad er talent? Findes et overhovedet? Og hvis det gør, hvad betyder det så? Hans arbejde udfordrer det trosfundament, som langt de fleste mennesker mere eller mindre ubevidst bygger deres liv på.

I dag trængte jeg til at slappe max af efter at have spenderet det meste af de sidste tre dage i en flyver. Og hvor er det bedre at slappe af end i selveste Miami? Desværre var vejret røvsygt (18 grader og overskyet). Men i morgen starter kampen for alvor. Lige nu sidder jeg i lufthavnen på vej til Kingston, Jamaica, hvor jeg de næste fem dage skal forsøge at finde ind til hemmeligheden bag Jamaicas totale dominans på sprintdistancerne. Og hvem ved – når først jeg har forstået ”The Reggae Power”, er jeg måske klar til som den første hvide mand nogensinde at nedlægge de 100 meter på under 10 sekunder.

Spændstige og eksplosive hilsner fra Rasmus!

Born on the dirty track to paradise!!!

Skrevet torsdag, 21. januar 2010 af Rasmus Ankersen. 0 kommentarer

Jeg er netop vendt hjem fra Iten i Kenya, hvor jeg i en uge har levet og løbet med de tusinder af kenyanske løbere, der enten drømmer om at blive verdensstjerner, eller dem der allerede er blevet det. Det er ikke én ting der gør Iten (et område i en radius af 60 km 2400 meter over havets overflade) til det miljø, der har produceret fleste verdensklaseløbere gennem tiderne. Det er derimod et samspil af en lang række faktorer, der tilsammen skaber et af verdens allermest komplette talentmiljøer. Her kommer nogle af ingredienserne i sovsen:
1. Kenyanernes foretrukne transportmiddel er at gå eller løbe. Det er ikke atypisk, at børn løber 10 km til skole og 10 km hjem igen. På den måde får de deres 10.000 timer meget tidligt og træner reelt til at blive verdensklasseløbere uden at vide, at det er det, de gør.
2. Iten er lokaliseret 2400 meter over havets overflade. Ilten i luften er sparsom, hvilket øger produktionen af røde blodlegemer. På den måde er stedet det perfekte miljø for udvikling af langdistanceløbere.
3. Løb er en vej ud af fattigdommen, og det er ikke motivation, kenyanerne mangler. Verdensstjernerne der træner i området (jeg løb en tur på 30 minutter og mødte fire verdensrekordholdere undervejs) er med til at minde de unge løbere om, hvad de kan blive til, hvis de træner hårdt. Og det gør de. Tre gange om dagen.
4. Verdensstjernerne kommer alle hjem til Iten for at træne. Selvom de har store huse og lejligheder, bor de ydmygt og primitivt i køjesenge på fem kvadratmeter. De sover, spiser og træner. Og så sover de, spiser og træner igen. Der er ingen facebook eller aviser til at forstyrre. Det er fuldt fokus på både træning og restitution.
5. I Iten er det muligt at leve for 5 dollar om måneden. Det er betyder, at det er muligt for langt de fleste at være fuldtidsatleter, hvis det er det, de ønsker. Det er ikke kun et højprestigejob, det er også et lavprestigejob på lige fod med at være skraldemand. Det betyder, at Kenya har en solid masse og bredde af løbere, der kæmper for at bryde igennem lydmuren. I modsætning er det i Europa mere er en risiko end en chance at være fuldtidsatlet, fordi leveomkostningerne er så høje.
6. Og så en lille en til alle kost og væskefortalerne. I de syv dage jeg boede i Iten så jeg to vandflasker. Selv ikke da jeg overværede et stævne for 2000 løbere i middagsheden omkring Ækvator, spottede jeg en eneste flaske. Heller ikke løber med pulsmålere. De har ikke brug for et instrument til at fortælle dem, at de er trætte, som en af løberne sagde til mig. Hmm… something to think about!

Det var seks stykker af kagen! Der er flere undervejs….:)

Min drivkraft har været at være ‘Rasmus modsat’!!

Skrevet mandag, 11. januar 2010 af Morten Bredal. 0 kommentarer

Thomas Kluge er et eksempel fra kunstens verden på, at modgang er med til at skabe motivation og en lyst der siger: ‘Nu skal jeg f****e vise jer, at jeg godt kan’.
Kluge fik tre afslag fra Kunstakademiet i starten af 90′erne. Afslagene betød, at han var nødsaget til at arbejde imod en autoritet, der afkrævede, at man forholdte sig til kunsten på en særlig måde. Denne udfordring blev en iboende drivkraft, og som Thomas Kluge selv udtrykker det, var det spændende at befinde sig i et anti-autoritært rum, hvor han kunne spille bold op i mod den etablerede verden. Thomas Kluge er i dag kendt for bl.a. Børsbilledet anno 1995 – 100 år efter P.S. Krøyer, Dronningebilledet og en række andre portrætmalerier.

Derfor er talent overvurderet

Skrevet lørdag, 9. januar 2010 af Rasmus Ankersen. 0 kommentarer

For nylig var jeg gæst i TV Midtvests program “Mokka”. Det er sjældent, at man på TV får mere end fem sekunder til at forklare sin pointe, men denne gang var der mulighed for at gå et spadestik dybere. Du kan se indslaget her /rasmus

Gense de 7 mest populære klip på Winners Lab TV i 2009!

Skrevet tirsdag, 29. december 2009 af Rasmus Ankersen. 0 kommentarer

Her kan du gense de 7 mest sete klips på Winners Lab TV i 2009. Ha’ et stort nytår!
1. Remee fortæller, hvorfor du skal gøre det, du elsker. Se klippet her
2. Rasmus fortæller, hvorfor vi bør aflive talentbegrebet. Se klippet her
3. Mads Mikkelsen fortæller om årsagen til sin succesfulde karriere. Se klippet her
4. Thyra Frank fortæller om sin landsberømte ledelsesstil. Se klippet her
5. Line Baun Danielsen fortæller, hvad det vil sige at være bedst, når det gælder. Se klippet her
6. Simon Kjær fortæller om de 3 mest afgørende faktorer for sin mega-succes. Se klippet her
7. Malou Aamund fortæller om, hvad der kendetegner dygtige kvindelige ledere. Se klippet her

/ Rasmus

10.000 timer er nøglen til succes!

Skrevet torsdag, 17. december 2009 af Rasmus Ankersen. 1 kommentar

Jo længere forskerne er dykket ned i historierne bag de såkaldte top performere, jo mere enige bliver de om, at årsagen til deres succes langt fra er en kort sprint, men snarere en udmagrende maraton. De har endda forsøgt at give håndslag på en meget præcis træningsmængde, der skal til for at opnå verdensklasse: de magiske 10.000 timer. 10.000 timers træning tager ca. 10 år, herudaf springer den såkaldte 10-års-regel, som nobelprisvinderen Herbert Simon lancerede med ordene:
»At opnå verdensklasse inden for et hvilket som helst domæne, fra matematik til violin til skak, kræver 10 års comittet træning.«
Eller som neurologen Daniel Levitin udtrykker det:
»I studie efter studie af både komponister, basketballspillere, forfattere, skøjteløbere, pianister, skakspillere og sågar kriminelle (hvis de ikke bliver fanget og sat i fængsel for mange gange), dukker de 10.000 timer op igen og igen. Det synes at tage hjernen så lang tid at bearbejde det, der skal til for at opnå verdensklasse.«

Hør her Malcolm Gladwell, forfatteren til Ouliers, give en indføring i konceptet bag de 10.000 timer:

Det her er præcision!

Skrevet tirsdag, 15. december 2009 af Rasmus Ankersen. 0 kommentarer

Ærlig snak om ledelse!

Skrevet onsdag, 9. december 2009 af Rasmus Ankersen. 0 kommentarer

Nils Villemoes giver her et dejligt uteoretisk indblik i ledelse;) / rasmus

Medarbejderne er mere end almindeligt stolte!!

Skrevet tirsdag, 8. december 2009 af Morten Bredal. 0 kommentarer

Hans Erik Brønserud fortæller her om, hvad det betyder for Middelfart Sparekasse at være øverst på podiet i konkurrencen om at være Danmarks bedste arbejdsplads.

Ubalance skaber succes!

Skrevet fredag, 4. december 2009 af Rasmus Ankersen. 4 kommentarer

Jeg er ret overbevist om, at det er en illusion at tro, at du bliver den allerbedste inden for dit felt ved at være i fuld balance. For nylig protesterede jeg i TV2’s program LPS mod Team Danmarks koncept om “det hele menneske”. Jeg synes, det passer bedre til socialministeriet end til at udvikle verdensstjerner. Hvad er et helt menneske egentligt? Og kan man være et, hvis man vil være sindssygt god til noget? Jeg tror det ikke. At komme i topklasse kræver et kompromisløst commitment, uanset om du er leder, ingeniør, fodboldspiller eller filosof. Det er ikke lidt af det hele. Det er meget lidt af én ting, og det er et fravalg af rigtigt mange andre spændende ting. Der skal nemlig betales en pris. Du skal indgå en byttehandel med dig selv, hvor du opgiver noget for at satse dedikeret på én ting. Én disciplin. Én kamp. Derfor stiller jeg spørgsmålet: I stedet for at coache folk til balance, så skulle vi måske coache dem til ubalance? Det er hverken politisk korrekt eller særlig romantisk. Men måske er det sandt. Hvad tror du?